Yvonne Lindberg

Autoriseret psykolog

Psykologiske undersøgelser, rådgivning, supervision og terapi – med særlig erfaring fra arbejdet med børn, unge, familier og fagprofessionelle i Grønland.

Jeg tilbyder psykologfaglige ydelser til kommuner, skoler og institutioner samt online terapi til private.

Hvad kan jeg hjælpe med?

Psykologiske undersøgelser

Psykologiske undersøgelser af børn og unge med udgangspunkt i barnets konkrete problemstilling. Undersøgelsen kan bl.a. omfatte samtaler, observation, psykologisk testning, spørgeskemaer samt en samlet psykologfaglig vurdering med anbefalinger.

Rådgivning & Supervision

Psykologfaglig rådgivning, sparring og supervision til kommuner, skoler, daginstitutioner og andre fagprofessionelle. Jeg tilbyder også observationer, tværfaglige møder og andre PPR-relaterede opgaver.

Terapi

Online psykologsamtaler til voksne. Jeg har bl.a. fem års erfaring med terapeutisk arbejde med mennesker berørt af vold – både personer, der har været udsat for vold, og personer der har udøvet vold.

Psykologfagligt arbejde i Grønland

Jeg har mange års erfaring med psykologfagligt arbejde i Grønland og indgående kendskab til grønlandske forhold.

Jeg samarbejder med kommuner, skoler, og andre fagprofessionelle om psykologiske undersøgelser af børn og unge, observationer, rådgivning, supervision og tværfaglige forløb.

Opgaver kan efter aftale gennemføres både online og i forbindelse med arbejdsophold i Grønland

Om Mig

Jeg hedder Yvonne Lindberg og er autoriseret psykolog.

Mit arbejde spænder fra psykologiske undersøgelser af børn og unge og samarbejde med fagprofessionelle til terapeutiske samtaler med voksne.

Jeg lægger vægt på en faglig grundig, respektfuld og jordnær tilgang, hvor den enkelte person og den konkrete problemstilling er udgangspunktet for arbejdet.

Online Terapi

Jeg tilbyder online psykologsamtaler til voksne. Samtalerne tager udgangspunkt i din situation og det, du ønsker hjælp til, og foregår i et trygt og respektfuldt rum.

Kontakt

Har du et spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om et muligt samarbejde eller et terapiforløb, er du velkommen til at kontakte mig.

E-mail: psykolog@alleq.dk

Telefon: +299 23 25 25